Ledige stillinger
AB Electric søger løbende nye kollegaer til vores afdelinger. Herunder kan du se, hvis vi har nogle aktuelle ledige stillinger. Vi er en virksomhed, som værdsætter et godt arbejdsmiljø, et sammenhold fyldt med respekt og humor samt at udførelsen af opgaver bliver gjort ordentligt. Hvis du kan se dig selv i disse værdier – så skal du ikke tøve med at udfylde formularen og vi forsikre at vi kontakter dig snarest.
Hvis du har nogle spørgsmål, som du ønsker uddybet svar på kan du kontakte os direkte – følg linket her og find den afdelingsleder eller serviceleder, som passer til området. Du kan også se mere af os på Facebook, Instagram og LinkedIn.
Klik på links herunder og se hvilke profiler vi i øjeblikket mangler i AB Electric
Søger du job som elektriker eller tekniker?
Når du søger uopfordret som elektriker eller tekniker hos os, så beder vi dig om at sende din ansøgning til denne mail: ansoening@ab-electric.dk
- Send CV samt motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du netop søger jobbet i en bestemt eller flere afdelinger.
- Når du sender dit CV og ansøgning, godkender du samtidig, at vi gemmer dine oplysninger i 6 måneder.
- Ved ansøgning om læreplads skal du følge samme procedure.
Tak fordi du søger nyt arbejde hos os.
GDPR
Er du interesseret i et job hos AB Electric? Så er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.
Hos AB Electric ansætter vi primært elektrikere, teknikere og automationsingeniører.
Før du søger, vil vi opfordre dig til at kigge på vores karriereside for at se om du kan genkende dig selv i de opgaver, vi løser for vores kunder, og den kultur, vi har hos AB Electric.
Er du interesseret i at vide mere om jobmulighederne hos AB Electric, så er du meget velkommen til at kontakte en af vores ledere eller kontoret, som kan hjælpe dig videre.
Klik her for at finde den afdeling og den leder, som du søger.
Alle uopfordrede ansøgninger bedes sendes til ansoegning@ab-electric.dk – mærkat ’Job’.
Opbevaring af dine data ved uopfordrede ansøgninger
Vi gemmer dine data – dvs. din ansøgning og CV i 6 måneder, og derefter bliver de slettet. Du er altid velkommen til at høre om muligheder i AB.
Brug af dine data
Vi bruger kun dine data, når vi har en stilling åben. Dine data bliver kun set af den relevante leder og evt. et mindre ansættelsesudvalg. Dine data bliver ikke videregivet og de ligger i et lukket system.
Sletning af data
Du kan til hver til bede os om at slette dine data. Dette sker automatisk efter 6 måneder. Hvis du ønsker dette før, så skal du skrive til ansoegning@ab-electric.dk– mærkat ’Sletning af ansøgning og CV’.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik til jobsøgere lige her: GDPR_2022_ PERSONDATAPOLITIK TIL JOBANSØGERE
Tekniker / ingeniør i automation
Automationsafdeling
I AB Electrics automationsafdeling beskæftiger vi os med mange spændende opgaver og arbejder primært med systemer fra Siemens, Rockwell, Lenze og Cognex.
Faglige fokusområder
Vi har i automationsafdelingen særligt specialiseret os inden for PLC, HMI, Scada, vision og motion.
Sådan arbejder vi
Som tekniker hos AB Electric kommer du helt tæt på kunden, og du er nøglen til, at vi kan levere løsninger af høj kvalitet. Når vi løser automationsopgaver, foregår arbejdet både selvstændigt og i teams, hvor vi også samarbejder med elektrikerne og vores folk i tavleproduktionen.
Der er ofte mulighed for at være med i store projekter, og udenlandsrejser kan være en del af hverdagen i forbindelse med indkøring og servicering af anlæg.
Vores kultur i automationsteamet
Vi samler på vores medarbejderes idéer og erfaringer og forsøger altid at blive bedre på alle fronter. Hos AB Electric får du stor frihed samt stort ansvar.
Kulturen i AB
Vi vil være de bedste – og det er noget, vi alle hjælper til med. Derfor arbejder vi med medarbejderudvikling, hvor vi har fokus på de faglige kompetencer, den interne viden om vigtige interne arbejdsgange og om vores kundeservice og kundeforståelse. Vi vægter ærlig dialog, og vi finder løsninger sammen.
Vi har også et godt socialt miljø, hvor der rig mulighed for at mødes til sociale arrangementer.
Skal du også være en del af vores automationsteam?
Kontakt Kasper Pries Nielsen for at høre om dine muligheder: kpn@ab-electric.dk eller (+45) 61 16 80 16.
Elektriker - industri og private
Installation
I AB Electric er vi ca. 40 elektrikere, der overordnet set er opdelt således:
- Din Elmand teamet betjener alle private kunder, butikker, hoteller og mindre erhvervsdrivende.
- AB Installationsteamet med over 20 industrielektrikere, der er opdelt i flere mindre teams til løsning af opgaver med installation, service og vedligehold hos større erhvervs- og industrikunder. Flere af vores medarbejdere er fast tilknyttet ude på de større industrivirksomheder i Kolding, Vamdrup og Fredericia.
- Tavleværkstedet, der er tilknyttet vores Automationsafdeling, står for vores egen tavleproduktion samt udfører maskininstallations opgaver ude hos kunderne.
Faglige fokusområder
Vores kompetencer spænder utroligt bredt, og du vil som elektriker hos os få stor mulighed for at udvikle dig inden for forskellige områder.
Hos AB Electric stræber vi efter at levere løsninger, som ikke bare er af super kvalitet, men som også er visuelt flotte og yderst brugervenlige.
Vi vil være de bedste og har derfor hele tiden fokus på vidensdeling og efteruddannelse af alle medarbejdere.
Sådan arbejder vi
Vi har et højt serviceniveau med fokus på kundens behov. Vi respekterer kundens tid og ønsker – og giver altid en personlig overlevering, når opgaven er afsluttet og går aldrig, før det hele virker og der er ryddet op! Som kollegaer hjælper vi hinanden i de forskellige teams, når der er behov for det.
Vores kultur i de forskellige teams
Der vil være forskel i de forskellige elektriker teams, da både kunderne og opgaverne er meget forskellige.
Det vi alle har fælles er en åben og løsningsorienteret dialog. Og at vi sætter en ære i det gode håndværk.
Kulturen i AB
Vi vil være de bedste – og det er noget, vi alle hjælper til med. Derfor arbejder vi via vores HR og ledelse konstant med trivsel og medarbejderudvikling, hvor vi har fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt høj prioritering af faglige kompetencer, vidensdeling og optimering af de interne arbejdsgange om vores kundeservice og kundeforståelse. Vi vægter den ærlige dialog og finder altid gode løsninger sammen.
Vi har også en fast tilknyttet sundhedskonsulent, der jævnligt tilbyder gratis sundhedstjek i arbejdstiden, hvor alle medarbejdere ud over det fysiske tjek også kan få individuelle trænings- og kostplaner samt efterfølgende coachingforløb.
Personaleforeningen er meget aktiv med mange spændende events i løbet af året, hvor der rig mulighed for at mødes til sociale arrangementer.
Skal du også være en del af vore elektrikerteams?
Du kan til hver en tid kontakte vores serviceledere og høre om muligheder og om, hvordan det er at arbejde i de enkelte afdelinger.
Lærling
Hvordan er det at være lærling i AB?
Som lærling i AB Electric gennemgår du et fast introforløb og bliver tilknyttet et team i enten installation, industri eller Din Elmand.
Du vil normalt i den første tid få tilknyttet en “buddy” eller vejleder, som du kan få hjælp og gode råd af. Men du vil også komme ud at køre med mange forskellige erfarne kollegaer, så du via sidemandsoplæring får en den bedst mulige uddannelse.
Vi tilbyder alle vores lærlinge at blive en del af et godt fællesskab både i vores lærlinge/elevklub, hvor formanden automatisk er medlem af dialogudvalget, samt i fællesskabet i hele AB-familien, hvor vi holder mange gode events og fester hvert år.
Direktøren og HR afholder 3-4 gange årligt fyraftensmøder for lærlingegruppen, hvor der både tages et aktuelt fagligt emne op samt gennemføres personlige trivselssamtaler med alle.
For at trives i AB som lærling, skal man have mod på at prøve kræfter med mange opgaver og kollegaer – og kunne se mulighederne i at komme rundt til forskellige kunder.
Vi ved fra vores HR-trivselsmåling, at der er god trivsel blandt vores lærlinge og at de er glade for det fede fællesskab og den gode faglige viden, de får igennem deres læretid her.
Praktisk om din dagligdag
Det, der kendetegner AB Electric som arbejdsplads, er, at man får tildelt et stort ansvar og en stor portion frihed. Derfor er det vigtigt, at du som person altid gør dit bedste og selv siger til, når du har behov for mere viden, hjælp eller andet. Vores HR står altid til rådighed for en snak om, hvad det indebærer at være lærling hos os og indgå i en professionel arbejdsplads, og du kan helt fortroligt komme med alt, stort som småt.
Kulturen i AB
Vi vil helt simpelt være de bedste – både fagligt overfor kunderne og internt via godt fællesskab og trivsel på jobbet. De 3 vigtigste kerneværdier i AB er respekt, tillid og ordentlighed.
Det er noget, vi lægger mange kræfter i at gennemføre i praksis bl.a. via en struktureret arbejdsmiljø opbygning i 3 niveauer og en fast HR-funktion i samarbejde med AMR og AMG.
AB’s dialogudvalg på 9 medl. mødes min. 6 gange om året og får de sidste nyheder fra direktøren samt behandler diverse udfordringer og input fra de forskellige teams.
Vi har også mange faste personalegoder som alle fast ansatte incl. lærlinge kan benytte sig af. Herunder gratis udlån af firmaets lokaler, Tryg sundhedsforsikring, gratis sundhedstjek og coaching i arbejdstiden, medarbejder aftaler hos grossister, div. rabatordninger samt via vores aktive personale forening gratis deltagelse i arr. som “Rock under broen”, “Zulu djævleræs” o.l.
Hvordan søger du en læreplads I AB?
Vi får mange ansøgninger – og det er vi rigtig glade for, men i praksis tager vi normalt kun nye lærlinge ind i januar og august måned.
Lige nu – februar 2023 – har vi ialt 7 lærlinge og 1 maskinmesterpraktikant tilknyttet. Vi forventer at tage min. 2 lærlinge mere ind til 1/8.
Gør dig umage ved ansøgningen – gør den så personligt som muligt gerne med foto – og henvend dig selv til vores HR (ikke igennem far/mor eller andre)!
Vi opbevarer aht. GDPR kun fremsendte ansøgninger, såfremt der laves en aftale om et videre forløb med ansættelsessamtaler, praktik o.l.
AB har mange praktikanter igennem hvert år både via folkeskolen samt elektriker grundforløb.
Henv. om praktik rettes på samme måde som ved lærlinge til vores HR.
Har du spørgsmål til at være lærling i AB?
Kontakt gerne vores Direktør, Rune Wagnersen på rw@ab-electric.dk for spørgsmål vedr. at være lærling hos AB Electric A/S. OBS. Ansøgning og CV skal sendes til ansoegning@ab-electric.dk
Ønsker du at vi kontakter dig?
Udfyld formularen og vi giver et kald
Vi er hele tiden i udvikling og søger derfor ofte nye kollegaer til vores afdelinger. Så hvis du er ledig, sørger nyt arbejde, interesseret i et brancheskift – er du velkommen til at udfylde felterne i formularen. I beskrivelsen må du gerne skrive, hvem du er samt hvad du har lavet før og hvorfor du har valgt AB Electric. Derudover ville vi sætte pris på at du skriver tid og dato på, hvornår du kan kontaktes.
Tlf.:(+45) 7557 2777
Email:ansoening@ab-electric.dk
CVR nr.: 89264618
Hør hvad andre ansatte siger om AB Electric som arbejdsplads
I AB Electric er der frihed under ansvar. Jeg planlægger selv min arbejdsdag og det er mig, der har ansvaret for løsningen ved kunden. Plus det er fedt med de mange forskellige typer opgaver, der er.
Verdensklasse kollegaer!
I AB Electric får man prøvet kræfter med mange forskellige aspekter af elektrikerverdenen. Og man får udfordret sig selv på den faglige viden.
Jeg er vild med at der er frie tøjler/ stor tillid og man ikke føler sig sat i bås. Der er kort vej fra top til bund af organisationen.
Spændende opgaver, gode og hjælpsomme kollegaer og gode firma arrangementer. Høj viden og store kompetencer blandt kollegaer.
God arbejdsplads, som rummer mange forskellige typer af mennesker.
DK’s bedste el-virksomhed, der fokusere på personalepleje og udvikling samt generelt en sober og ordentlig behandling af medarbejder og kunder.