Kundecase: Heidelberg Materials
Hos Heidelberg Materials, Danmarks største pre-cast fabrik, er drift og oppetid altafgørende. Betonproduktion venter ikke på nogen, og går noget galt, skal der findes en løsning på 45 minutter, inden betonen størkner. Derfor kræver det både reaktionsevne og tillid at vælge en ekstern samarbejdspartner. Valget faldt på AB Electric, og det har gjort en mærkbar forskel i det daglige arbejde.
”Det handler om drift og om at holde tingene kørende. Det er opgaven, og jeg har aldrig oplevet, at tingene ikke kører,” fortæller vedligeholdelseschef Michael fra Heidelberg Materials, der både står for den tekniske drift og selv tager aktiv del i det daglige arbejde på fabrikken.
Samarbejdet med AB Electric begyndte i det små med en mindre opgave omkring varmepumper, men det viste sig hurtigt, at AB Electric kunne byde ind med langt mere.


Vedligeholdelseschef Michael
“Du kan godt leje en elektriker, der kun har monteret stikkontakter. Det nytter ikke noget her. AB har stor bredde i kompetencerne og folk med erfaring, og kan hjælpe i en fart. Det er også derfor vi stille og roligt bygger på samarbejdet.”
Kompetencer, tillid og hurtig handling
Siden opstarten har AB Electric været med til at servicere og installere nye varmepumper, gennemføre sikkerhedsanalyser af maskiner og give tilbud på modernisering af lysanlæg. Og vigtigst af alt: de leverer løsninger, der virker fra folk, der ved, hvad de laver. Det handler ikke kun om teknik, men også om kemi. Vedligeholdelseschefen fremhæver samarbejdet med Marcus fra AB Electric som en nøglefaktor:
“Jeg er godt tilfreds og har et godt samarbejde med Marcus. Han er god til at finde løsninger, det var også det jeg sagde til Marcus. Han får det løst. Det er det, jeg har brug for.”
Drift med omtanke
I betonbranchen er der ikke meget plads til pauser, men det betyder ikke, at bæredygtighed og økonomi er glemt. Tværtimod.
“Der skal være økonomi i det. Man kan ikke bare skifte det hele. Det er klart billigere at servicere end at udskifte, og det giver også bedre mening miljømæssigt. Det nytter ikke noget, at man bare smider det hele væk.”
Med varmepumper som et konkret eksempel viser samarbejdet, hvordan service og udskiftning kan gå hånd i hånd. I et telt til facadeproduktion var en varmepumpe brændt af, AB Electric hjalp hurtigt med at installere en ny.
Fremtiden: Én kontakt, flere løsninger
Hos Heidelberg Materials er ønsket klart: at samle opgaverne ét sted, hvor tillid, kompetencer og fleksibilitet går hånd i hånd.
“Jeg vil gerne have én, jeg kan ringe til, og så er sagen løst. Jeg gider ikke have 1.000 forskellige leverandører, der ringer tilbage. Jeg er selv arbejdende vedligeholdelseschef og skal ikke rende og holde nogen i hånden. Det er en kæmpe fordel at kunne samle det hele hos én partner.”
Samarbejdet med AB Electric vokser fortsat. Næste skridt er yderligere varmepumpeinstallationer og fortsat fokus på maskinsikkerhed. Målet er klart: stabil drift og effektive løsninger.
Ønsker du også én kontakt til alt elarbejde? Kontakt serviceleder Marcus Holmannl: mho@ab-electric.dk eller på tlf. nr.: 4888 4687.
Lars er serviceleder for AB Electrics el og installationsafdeling. Læs mere om vores industriafdeling her.