Service & Installation for private - Din Elmand

Vores team er meget bredt og bygger blandt andet på selvstændighed, initiativ og gode samarbejdsevner.

Hos os skal du være hurtig til at skabe tillid mellem dig og kunden – og kunne lide mange forskellige typer opgaver.

Vi etablerer og reparerer elinstallationer i private hjem og servicevirksomheder.

Det er vigtigt i vores team, at vi er gode til at forventningsafstemme – så vi sammen kan finde de bedste løsninger for vores kunder.

Din hverdag

Du vil opleve en bred vifte af opgaver, så er det vigtigt, at du trives og husker følgende:

  • Du skal altid holde dig selv, dine kolleger og din serviceleder opdateret i vores fælles kalender, Gruppeplan.
  • Husk at forventningsafstemme med din serviceleder.
  • Du skal spørge, hvis du mangler viden - vi kan kun hjælpe dig, hvis vi hører fra dig.
  • Du skal være selvstændig i dit arbejde - og selv lægge hængepartier ind i Gruppeplan.
  • Du kan altid kontakte dine kolleger og din serviceleder for sparring - og du skal også selv vidensdele.
  • Du skal være initiativrig og guide kunden til den bedste løsning.
  • Du skal være klar på at være en del af både dette team og også give en hånd, efter behov, i andre teams.
  • Du skal være serviceminded og kunne lide at løse både nye og kendte udfordringer.
  • Kommer du til skade hos en kunde, kontakt kontoret hurtigst muligt, så der kan blive lavet en skadesanmeldelse.

Teamets kundeserviceprofil

Vi vil gerne være de bedste, derfor har vi lavet nogle fælles retningslinier for vores kundehåndtering:

  • Vi sætter fagligheden først. Vi kvalitetssikrer altid ifølge El-lovgivningen - og vi går ikke før det hele virker.
  • Vi skaber tillid, ved altid at have sammenhæng mellem aftaler og regning, og vi holder det, vi lover.
  • Vi er ordentlige i vores kommunikation – meget klar ift. deadline, ændringer og fremdrift.
  • Vi fremtræder ordentligt i tøj, sprog og væremåde og rydder op, når opgaven er slut.
  • Vi går positivt til opgaver, kunden og kolleger.

Hos vores erhvervskunder:

  • Ved afslutning hos kunden, giver vi altid en klar og personlig overlevering.
  • Vi har øje for, hvornår det er bedst at udføre støjende arbejde, og hvordan arbejdet tilrettelægges bedst muligt - så vores kundeservice er i top.

Hos vores private kunder:

  • Er det muligt, så giver vi en personlig overlevering. Og vi lægger altid vores flyer med kontaktinfo og vores visitkort til kunden.